Da Brøndby fik en rigtig strand

Vores møde om Strandparken med Per Kaalund er nu klar og finder sted tirsdag den 25. oktober kl. 19-21 i Brønden. Jeg håber vi ses dér. Mødet er åbent for alle.

Kom og hør historien om Strandparken fra Per Kaalund, der som amtsborgmester var manden der fik virkeliggjort årtiers planer. I dag er den et dejligt stykke menneskeskabt natur. I 1979 var den et kæmpe anlægsarbejde med mange udfordringer.

Før Strandparken var der en lavvandet kyst med masser af tang og stillestående vand. Vi har fundet mange gode billeder og film fra før og efter Strandparken, og ikke mindst om det store byggearbejde.

Foredraget ligger også som en begivenhed på vores Facebook-side:
https://www.facebook.com/events/1083164238427565/
Hvis du bruger Facebook må du meget gerne invitere dine venner.

Film og fortællinger langs Kløverstierne i Brøndby Strand

Onsdag den 20. april kl. 19 har vi igen fået fat i Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet, som vil fortælle om Kløverstierne i Brøndby Strand. Det foregår i Kulturhuset Brønden, mødelokale 2.

Kløverstierne i Brøndby Strand er beboernes helt egne fortællinger om lige netop deres særlige sted eller deres særlige oplevelse i Brøndby Strand. Det er der kommet en række små film ud af, som man kan opleve på sin smartphone, når man følger Kløverstierne rundt i Brøndby Strand.

Filmene fortæller om alt lige fra Gammel Køge Landevej i 1930’erne til nutidens skaterbaner. Aftenens foredrag viser en række af disse små film inklusiv fortællinger om filmene fortalt af Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet.

Alle er velkomne.Smedien på Køgevej, som er med i en af filmene

Efter foredraget og filmene holder vi årets generalforsamling i Lokalhistorisk Forening for Brøndby Strand.

Årets generalforsamling er 20. april 2016

Vi holder generalforsamling onsdag den 20. april 2016 kl. 19.00 i Brønden, mødelokale 2.

Generalforsamlingen starter med at Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet fortæller om Kløverstierne og viser nogle af de små film derfra.

Derefter afholder vi selve den formelle generalforsamling.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag
  5. Budget og kontingent
  6. Valg af bestyrelse, suppleant og revisor
  7. Eventuelt

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

To historiske film den 27. april 2015

Vores filmaften i september var en teknisk katastrofe – men da filmen endelig tonede frem, var den rigtig god. Lisbeth Hollensen har fundet en film mere, som er nyere, og den vil hun også vise til vores nye filmaften mandag den 27. april kl. 19 i Brønden.

På den måde indfrier vi vores løfte om at vise filmen igen for dem, som gav op i det tekniske kaos i september – og samtidig er der også endnu en fin historisk film som vi ikke har vist før. Den “nye” film er egentlig fire små film, som er samlet sammen. Tilsammen varer de næsten en time.

Tag gerne naboer og bekendte med. Vi sørger for et stort lokale i kulturhuset.

Årets generalforsamling er 2. marts 2015

Vi holder generalforsamling mandag den 2. marts 2015 kl. 19.00 i Brønden.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Regnskab
  4. Forslag
  5. Budget og kontingent
  6. Valg af kasserer og et bestyrelsesmedlem for to år,
    en suppleant og en revisor for hver et år
  7. Eventuelt

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil der være et emne af lokalhistorisk interesse.

Årskontingentet på 100 kr. kan betales til kassereren før mødet starter.