Historien

Lad os begynde med begyndelsen!

De første mange år efter at isen havde forladt Danmark efter sidste istid, har der sikkert ikke boet mennesker fast i Brøndby. Men Brøndbys historie er uden tvivl begyndt ved Stranden. Ved vandet.

Vi ved at de vilde rener efter isens forsvinden rundede Køge Bugt på vej mod Skåne. Og i sporene på dem jægerne. De har været de første som satte deres fod på det senere Brøndbys jord.

Vi har beviser på at jægerne har været her ved Brøndby Strand. Denne pilespids fra Brommekulturen er fundet ved Brøndby Strand.

Nøjagtig hvordan den er landet her, ved vi ikke, men sammenholdt med andre fund er der ingen tvivl om, at rensdyrjægerne har været her forbi for 11-12.000 år siden.

Ved Brøndbyvester findes to fredede oldtidsminder, Tjørnehøj og Gildhøj, der sikkert rummer begravelser fra bronzealderen, og flere andre steder i Brøndby har arkæologerne fundet spor efter oldtidens lokale befolkning.

Brøndby i middelalderen

Navnet Brøndby blev første gang brugt i dokumenter omkring år 1085. Dengang ejede Roskilde Domkirke det meste jord på egnen.

I 1100-tallet afløste de nuværende kirker i Brøndby­vester og Brøndbyøster de endnu ældre trækirker.

Kirkebygningerne bruges endnu i dag til deres oprindelige formål, men er i nyere tid suppleret med de moderne kirker i Brøndby Nord og i Brøndby Strand.

Langs med Køge Bugt lå i middelalderen enge som ikke kunne opdyrkes, men som til gengæld var velegnet som græsning for kreaturerne. I 1300-tallet lå et vigtigt fiskerleje, Ringebæk, som var udgangs­punkt for fiskeri og handel med fisk i Øresund.

Brøndby i 1800-tallet

Endnu i 1800-tallet var Brøndbyerne et bondesam­fund, der var stærkt præget af hovedstaden. Mælk og friske grøntsager var en handelsvare, som den evigt sultne storby i nærheden altid kunne aftage.

Landsbyerne Brøndbyøster og Brøndbyvester er godt bevarede helt frem til nutiden. De ligger i dag som levende eksempler på kommunens fortid. Her er huse og gårde med hundreder af års historie. De giver os et glimt af, hvordan Brøndby så ud frem til starten af 1900-tallet.

På langs gennem kommunen går Vestvolden, der blev opført i 1880’erne som en del af Københavns Landbefæstning, og på tværs ligger Den Grønne Kile, der adskiller de to landsbyer fra Brøndby Strand.

I Brøndbyvester og Brøndbyøster byggedes møller, og ved Roskildevej blev en papirfabrik og et jern­støberi de første industrielle virksomheder på egnen.

Brøndby i 1900-tallet og frem

I 1920’erne kom det første strejf af byudvikling til Brøndbyerne. Villakvarteret Vesterled lige syd for Glostrup blev udstykket og bebygget i løbet af de næste årtier. Omtrent samtidig fik Brøndby Strand sine første sommerhuse, hvor folk fra den københavnske middelklasse tog på ferie om sommeren. Et badehotel og regelmæssig bustransport lokkede mange turister til.

Omkring 2. verdenskrig boede der kun ca. 3.000 i kommunen. Da de første etageejendomme blev bygget i slutningen af 1940’erne, voksede indbyg­gertallet voldsomt. I 1950 rundede befolkningstallet 5.000, og i 1964 var det oppe på 25.000.

Det lille landsogn blev til ét af Storkøbenhavns store udflytterkvarterer. Endnu før de sidste højhuse i Brøndby Nord stod færdige, var arbejdet med Brøndby Strand-planen gået i gang. Her opførtes flere tusinde lejligheder som et led i den omfattende udbygning af alle Køge Bugt-kommunerne til forstæder. Brøndbyvester-bydelen fik også sine etagebyggerier, men blev især præget af parcel- og rækkehuskvartererne samt de meget store industri- og erhvervsområder.

Brøndby har haft stor tilflytning af udlændinge, så i dag lever folk fra mere end 80 nationer i kommunen.

I 1970’erne udvikledes midt i kommunen et miljø for idrætsaktiviteter omkring Brøndby Stadion og Brøndby Hallen. En lang række af idrættens landsorganisationer byggede Idrættens Hus. Men også mange andre steder i Brøndby er sportsanlæg blevet udbygget og opgraderet. Brøndby Strand har et af landets fornemste cricket-anlæg.

I dag er Brøndby fuldt udbygget, og kun enkelte steder kan restarealer udfyldes med nybyggeri. Men de gamle erhvervsområder kan ændres til boligområder, og den omstilling er i fuld gang i Kirkebjerg syd for Glostrup Station.

Brøndby er i dag én af landets mindste kommuner med godt 35.000 indbyggere. I middelalderen var Brøndbyøster og Brøndbyvester blandt de største landsbyer på Sjælland.

Læs mere hos Forstadsmuseet

Forstadsmuseet har en lang række historiske artikler om Brøndby Strand. Hvis du interesserer dig for en særlig periode, kan du finde deres artikler direkte:
Inden 1787
Bondetiden
Industrialiseringen
Nyere tid (fra 1974)

Find historiske artikler efter emner nederst på siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.