Generalforsamling 27/2-17 kl. 19

Vi har generalforsamling mandag den 27. februar 2017 kl. 19 i Brønden.
Vi starter med et foredrag om svenskekrigene i Brøndby, og derefter holder vi generalforsamlingen cirka kl. 20.15

Dagsorden for generalforsamlingen:

  1. Valg af dirigent.
  2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for 2016. Herunder kan foreningens fremtidige virke drøftes.
  3. Godkendelse af regnskabet for 2016.
  4. Forslag:
    1. Vedtægtsændring, idet bestyrelsen foreslås indskrænket til 3 personer, nemlig formand, kasserer og næstformand. Endvidere foreslås at der hvert år vælges en revisorsuppleant.
  5. Budget 2017 og fastlæggelse af kontingent. Kassereren foreslår at årskontingentet er 10 kr. for enkeltmedlemmer, 15 kr. for husstandsmedlemmer og 40 kr. for støttemedlemmer (foreninger). Vi har en fornuftig formue, og i henhold til Folkeoplysningsloven skal der være et kontingent.
  6. Valg:
    1. I henhold til vedtægterne er kassereren på valg ulige år. Vagn Kjær-Hansen genopstiller.
    2. Vi har pt. ingen yderligere bestyrelsesmedlemmer. I henhold til de nye vedtægter, som forhåbentlig godkendes, skal der desuden være en formand og en næstformand. De skal derfor vælges blandt foreningens medlemmer.
    3. Der skal vælges en suppleant til bestyrelsen.
    4. Der skal vælges en revisor og en revisorsuppleant.
  7. Eventuelt

Yderligere forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være Vagn i hænde senest 14 dage før den afholdes. Benyt gerne email vagnkh@gmail.com eller adressen Strandskolevej 217.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *