Brøndby under besættelsen

Kom og hør historierne om sabotage, nazister i Brøndby og dagliglivet under krigen. Rundt om i kommunen står der en række mindesten, der netop fortæller om faldne frihedskæmpere i Brøndby. De dramatiske historier skal vi også høre.
Mødet foregår tirsdag den 18. september kl. 19.00-20.30 i Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand.
Mens krigen rasede i det store udland, var Danmark besat af tyskerne under 2. verdenskrig. I Brøndby oplevede de fleste et dagligliv præget af knaphed, strenge vintre og rationerede dagligvarer, men også sabotage, tragiske ulykker og nazister fandt vej til Brøndby.
Foredraget holdes af Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet.
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby og Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.