Se Brøndby-filmen 29. september 2014
Dem som deltog i generalforsamlingen har set filmen om det gamle Brøndby. Men
mange flere skal ha’ muligheden for at se den meget interessante film om Brøndbys udbygning.
Derfor arrangerer vi en offentlig filmsaften i Brønden den 29. september kl. 19.00.
Tag venner og bekendte med.
Vandring ad Køgevejen 25. august 2014
Efter sommerferien vil vi fortsætte vandringen ad Gl. Køge Landevej. Det sker mandag den 25. august kl. 18.
Vi begyndte jo turen i september sidste år, hvor vi startede i øst enden og gik mod vest, men måtte stoppe da det blev mørkt.
Vi var nået til hvor Rosenåen krydser under Gl. Køge Landevej ved Statoil tanken. Den gang lovede vi at fortsætte turen på et senere tidspunkt. Det er det som sker nu.
Denne gang starter vi fra vest, ude ved Elmevang, og går mod øst. Undervejs ser vi på og snakker om sporene fra fortiden og de historier som knytter sig til de enkelte steder.
Nyhedsbrev 3-14
Tur til Kroppedal museum 29. april 2014
Kroppedalmuseet har netop åbnet en ny udstilling om de arkæologiske udgravninger i 2013. Den vil vi besøge sammen.
En del af udgravningerne er foregået i Brøndby. Det er sket i forbindelse med de store nye trafikanlæg, herunder Ringstedbanen, som kommer til at skære sig igennem den grønne kile mellem Køge Bugt- og Holbækmotorvejene i bl. a. Brøndby.
Under udgravningerne er fundet spor efter ikke mindst jernalderen. Bl.a. en række grave. En af ”de gamle Brøndby-damer” er med på udstillingen sammen med spor efter de huse hvor de døde muligvis boede.
Vi tager til Kroppedal tirsdag den 29. april. Da museet åbner kl. 12.00 mødes vi på P-pladsen syd for Brøndby Strand station (mod Strandskolevej) kl. 11.30 og fordeler os i de til rådighed værende biler. Tilmelding er ikke nødvendig.