Kategoriarkiv: Historiske artikler

Dengang Brøndby var på poppens verdenskort – del 2

Udgivet den af
2

Billeder fra Brøndby Pop Clubs tre år på toppen

Af Vagn Kjær-Hansen,
Lokalhistorisk Forening for Brøndby

Medlemsbladet havde naturligvis også annoncer, for det kostede jo at sende det ud med posten til de efterhånden omkring 3.000 medlemmer, og så var det rart med en ekstra indtægt. Her er annoncen fra Bagger Radio i november 1967, og den så jo egentlig ikke særlig spændende ud.
Så var der lidt mere fest over annoncen nogle måneder senere i februar 1968, hvor de store bogstaver blev håndtegnet i psykedelisk stil, og et par tegninger fik lov til at peppe annoncen lidt mere op.
Atter et år senere var der måske nogen hos Bagger, som syntes at de psykedeliske bogstaver var for svære at læse, så her blev adressen og telefonnummeret skrevet mere tydeligt. Men ellers er stilen den samme, så annoncen virkede nok og gav kunder i butikken.
Konkurrenten Fredgaard ville naturligvis også gerne sælge de populære plader til de unge, og de gik så all in i 1968 med en annonce som de formentlig selv har designet så den passede ind i tidsånden.
En annonce som virkelig undrer mig er fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Den var med flere gange, og jeg tænker at et job som revisor næppe var hvad de unge i Brøndby-poppen drømte mest om. Men det er måske bare mig der har for mange fordomme.
Brøndby-poppens formand Hans Otto Bisgaard var meget velinformeret om ny musik, hvilket siden førte til at han fik job i Danmarks Radio. Han skrev jævnligt anmeldelser i medlemsbladet af nye plader, så medlemmerne ikke kun behøvede at høre den gode musik til klubbens koncerter.
Det kendetegnede folkene bag Brøndby Pop Club, at de fulgte rigtig godt med i alt omkring den nye musik. De kunne således afsløre, at musikbladet Børge havde planket et påstået interview med Mick Jagger fra det engelske undergrundsblad Process. Det var den slags svindelnumre, som nok i dag ville blive opdaget lynhurtigt fordi rigtig meget ligger på nettet. Men Børge-redaktionen har nok tænkt at et engelsk blad næppe nogensinde ville opdage en artikel på dansk trykt i et dansk blad.

Brøndby-poppens medlemmer fik i alt fald at vide, at de måske blev snydt for deres penge ved at købe Børge.
Det gik rigtig godt for Brøndby Pop Club i 1967. Med 3.000 medlemmer kaldte de sig for Danmarks største popklub. De havde fået nogle af de europæiske topnavne til at komme til Brøndby og spille. Og Brøndby-Poppen var kendt udenfor kommunegrænsen. Faktisk var de andre omegnskommuners popklubber begyndt at lægge deres arrangementer på de lørdage, hvor der ikke var koncert i Brøndby Pop Club.

Mange medlemmer, mange tilskuere til koncerterne – og som I kan se af statistikken solgte de rigtig mange sodavand. Men der var alligevel en del af de unge, som kom fulde hjem, og nogle forældre var bekymrede.  Hvad foretog deres børn sig i denne her popklub?

Nørregårdsskolens Forældreforening holdt i november 1967 et møde i Nørregårdshallen, hvor man drøftede forskellige forhold omkring klubben. Blandt andet ville man have styr på, om popmusikken kunne give de unge høreskader. Det kunne forældrene som deltog i mødet selv bedømme, for den lokale gruppe Coke spillede nemlig et par numre før mødet.
Klubben havde allerede reageret ved at indføre visitation ved indgangen, som det blev beskrevet i medlemsbladet i september 1967. Og formanden Hans Otto Bisgaard bad de bekymrede forældre tage det roligt. Til den lokale avis sagde han, at ingen forældre behøvede at være nervøse for at sende deres børn til popklubbens arrangementer. Ud af 17.000 deltagere var kun én sendt på sygehuset – og det var med tømmermænd som ikke krævede lægebehandling.

Men der var nok en del unge som blev berusede af det sprut som alligevel slap med ind – eller måske var blevet drukket udenfor. Og knuste flasker kunne man finde hver gang, så det endte med at klubben gik over til at servere sodavand i plastkrus.
I februar 1968 fik Brøndby-poppen Ten Years After til Danmark for første gang, og de var virkelig et stort og populært engelsk band. De 1.200 pladser blev næsten udsolgt – og Ten Years After kom igen to måneder senere. Deres honorar var 3.800 kr.

Andre gange glippede det med de store navne. Small Faces skulle have spillet i marts, men forlod pludselig landet fordi de blev uenige med en anden koncertarrangør. Heller ikke The Yardbirds, der var programsat i april, dukkede op. Men Hans Otto og Peter havde mange gode kontakter og var tit i stand til at finde et andet godt navn. De prøvede først at få Fleetwood Mac i stedet for Yardbirds, men det glippede. Så endte det med Jade Hexogramme som også var fra England. I marts fik The Herd chancen. De fik da deres første og også sidste optræden i Danmark i Brøndbyøster.

The Herd var ikke særlig kendte da de spillede i Brøndby-poppen i marts 1968, men forgrundsfiguren Peter Frampton fik enorm succes i USA nogle år senere, så man må sige at Brøndby Pop Club var på forkant da de fik ham og hans band til Danmark. Jeg tror simpelthen at Hans Otto og Peter var rigtig flittige og dygtige til at spotte gode bands uanset om de var kendte eller ej.

De to tog da også på studietur til England i sommeren 68 for at få inspiration til fremtidige koncerter.
Efterårssæsonen 1968 startede med et brag: Verdenspræmiere på Led Zeppelin. The Yardbirds (som havde spillet året før i klubben med stor succes) havde skiftet voldsomt ud i gruppen, og med den nye besætning startede de med at hedde The New Yardbirds og kom til Brøndby for at spille sammen for første gang – og for 2.500 kr.! De spillede en række koncerter i Skandinavien, tog hjem til England og skiftede navn, og så indspillede de deres debut-album som selvfølgelig indeholdt en lang række af de numre de spillede i Brøndby Pop Club den 7. september 1968. Det kan vi vist godt tillade os at kalde historisk.

Fotoet af Led Zeppelin i Brøndby har jeg fået af Marianne Barrett, som sendte det til mig efter at jeg havde efterlyst materiale om Brøndby Pop Club i forskellige lokale facebook-grupper. Der er jo desværre meget af det som skete i klubben, som ikke er bevaret for eftertiden i kendte arkiver, men så er det dejligt at folk reagerer, når jeg spørger.

Led Zeppelin kom igen i Brøndby-poppen i marts 1969, og jeg har ikke helt styr på om fotoet er fra den koncert. Men det gør jo ikke så meget. Her var de i øvrigt allerede blevet noget mere kendte, så prisen var steget til 6.100 kr.
DR fik i øvrigt fat i Led Zeppelin da de så var i Danmark og optog en koncert med dem i TV-byen om mandagen. Her fik de hjælp af en busfuld af Brøndby-poppens trofaste medlemmer, som fik lov til at ligge på gulvet i DR-studiet og være publikum.

Også selv om det ikke var sådan det foregik i Brøndby-poppen. Man kan i alt fald se mange på billederne som sidder helt regulært på stole – eller måske står på noget for at kunne se bedre som på billedet nedenunder.
Økonomien havde ikke været helt god i Brøndby Pop Club. Der var ikke de ønskede overskud, som kunne have givet mulighed for at dele penge ud til støtte for ungdommens aktiviteter i kommunen. Derfor strammede bestyrelsen op: Et popbal måtte kun koste 10.000 kr i udgifter. Der var dog mulighed for at bruge det dobbelte, hvis der var tale om store, udenlandske navne. Samtidig skulle 5% af indtægterne hensættes som reserve.

Det viste sig få måneder senere at være en klog beslutning. Den 19. oktober var der ”kun” nogle mindre kendte svenske bands på scenen sammen med det lokale R&B Section, og selv om Brøndby-poppen lokkede med et lysshow med “cirkler og gesvejsninger og endog en smule japansk porno”, var det ikke nok til at trække folk til. Der var langt fra udsolgt, og koncerten gav underskud.

Billedserien fortsætter her: del 3

Dengang Brøndby var på poppens verdenskort – del 3

Udgivet den af
Svar

Billeder fra Brøndby Pop Clubs tre år på toppen

Af Vagn Kjær-Hansen,
Lokalhistorisk Forening for Brøndby

Efter nogle dårligt sælgende koncerter i efteråret 1968 gik det meget bedre den 30. november 1968, hvor John Mayall’s Bluesbreakers var hovednavnet til en forrygende bluesaften med hele 4 bands – heriblandt også det danske Delta Blues Band. John Mayall blev foreviget i Brøndby af Jørgen Toftlund, som har lånt mig flere gode billeder fra popklubben.

Den aften blev alle 1.200 billetter solgt, og mange kom forgæves til Nørregårdshallen uden at blive lukket ind.
Nu er vi så fremme ved den mindeværdige 14. december, hvor Burnin Red Ivanhoe for første gang spillede en egentlig koncert – og det var naturligvis i Brøndby Pop Club. Deres måde at spille og synge på var noget anderledes end man var vant til. Popanmelderen fra Brøndbyernes Avis undrede sig over at de sang på dansk og syntes nærmest det var forkert hvad de gjorde: “Teksterne var på ingen måde flydende. Singleguitaristen sang et par ord for derefter at spille lidt og derefter synge igen,” skrev hun i sin anmeldelse.

Om det var en provokation, eller om det faktisk skulle lyde sådan, lod hun stå som et åbent spørgsmål, da hun i avisen ugen efter koncerten konkluderede, at den form for musik bestemt ikke hørte til i Brøndby Popklub! Det gjorde den nu alligevel, for Burnin Red Ivanhoe optrådte endnu fire gange i løbet af det efterfølgende år. Men det var en ny form for musik som havde holdt sit indtog – også i Brøndbyerne, der med sangen Ivanhoe i Brøndbyerne fik slået sit navn fast i pophistorien.
Foråret 1969 var der koncerter med en del store udenlandske bands, og det største var nok Tyrannosaurus Rex – senere bare T. Rex.
Det var selvfølgelig er scoop at få dem til Brøndby-poppen, og de fik da også en kraftig foromtale i medlemsbladet:

”Det bliver … GARANTERET ENESTE OPTRÆDEN I KONGERIGET DANMARK og tilmed den første.” Og de fik ret i det med den eneste, så endnu engang havde bookerne i Brøndby Pop Club vist deres værd.

Medlemmerne fik en lille formaning med i foromtalen: ”De spiller på akustiske instrumenter, og derfor vil vi gerne bede jer (for denne ene gangs skyld) at vise en smule mere opmærksomhed, eller bare være lidt mere neddæmpede … Mange tak!”
Der var også andre store udenlandske som fx Led Zeppelin, Colosseum, og ikke mindst Ten Years After med lysbilledshow den 8. februar. Der var fuldt hus, alle 1.200 pladser blev udsolgt og mange blev sendt hjem.

Det var efterhånden et problem for Brøndby Pop Club at folk tog til Brøndbyøster og blev afvist fordi der ikke var plads i Nørregårdshallen. Det førte til at man lejede sig ind i KB-hallen til nogle af de store navne.
De danske grupper var på ingen måde glemt. Beefeaters, Day of Phoenix, Ache, Young Flowers (tak for fotoet, Jørgen Toftlund), Burnin Red Ivanhoe, Hurdy Gurdy, Delta Blues Band og mange flere var stadig på programmet, og nogle af dem kom flere gange i hver sæson. Alrune Rod kom også til Brøndby-poppen kort efter de blev dannet, og de blev et af de mest markante bands i den tid.

De spillede 1. marts 1969 og havde som mange andre fået ét sæt – altså 45 minutter. Men de var så begejstrede at de ikke var til at stoppe efter de 45 minutter. Til sidst måtte formanden Hans Otto Bisgaard simpelthen slukke for strømmen til scenen.
Der var efterhånden sket en udvikling i hvordan man opførte sig som publikum i Brøndby-poppen. Nu sad nogle nærmest og sov under koncerterne, og det var jo næppe på grund af de sodavand som man kunne købe. Og efter sommerpausen gik det galt. Nogle havde set sprøjter med narkotika, og rigtig mange lå henslængt på gulvet. Nogle af bands’ne virkede sløve på scenen.

Den konservative vælgerforening henvendte sig til kommunalbestyrelsen og anførte, at der i popklubben var ”et udstrakt misbrug af hash og andre narkotika”. Og Børne- og Ungdomsværnet i kommunen havde fået henvendelser fra bekymrede forældre, hvis børn var ”kommet bevidstløse hjem”.

Det førte til et møde mellem børneværnet og klubbens bestyrelse. Klubben måtte erkende, at der var problemer med at nogle røg hash, lige som der tidligere havde været druk. Sagen skulle op i kommunalbestyrelsen, og man skulle undersøge problemet nøjere. Men børneværnet gik til politiet og bad dem undersøge forholdene i Brøndby Pop Club.

Politiet var følgelig til stede ved de næste par arrangementer, og de kunne lugte hashrygning uden at det blev vurderet til at være særlig udbredt. De unge sad eller lå på gulvet, nogle med lukkede øjne mens musikken spillede, men da koncerten var forbi rejste alle sig, og salen var ryddet på 10 minutter. Ingen bevidstløse, ingen spor af narkotika eller sprøjter.

Billedet er lånt fra det blad, som blev lavet til 35 års ”gensynsfesten” i april 2002 i Nørregårdshallen. Jeg har lånt bladet af Susanne Olsen, mange tak.
Diskussionerne om hash og narkotika førte ikke til indskrænkninger i Brøndby-poppen. Efterårsprogrammet fortsatte i samme spor som foråret, og traditionen tro sluttede det med den traditionsrige julekoncert anden juledag med Young Flowers, Burnin Red Ivanhoe, Beefeaters, Day of Phoenix og Hut-Li-Hut.
I foråret 1970 gik økonomien ned ad bakke i Brøndby Pop Club. Fra januar til april var der et underskud på i alt godt 26.000 kr. – simpelthen fordi der ikke blev solgt billetter nok til arrangementerne. Måske var det den megen snak om klubben som en ”narko-bule”, negativ omtale i aviserne og politiets undersøgelse som skræmte folk væk.

Men forklaringen er nok snarere at Brøndby-poppen ikke længere var så alene på markedet for nutidig musik for unge på Vestegnen. Der var fx Glostruppoppen og Vestpoppen i Tåstrup – og samtidig var der nu flere koncerter på spillestederne i København.

Popklubben forsøgte at rette op på økonomien ved at lave flere store koncerter i KB-Hallen sammen med SBA, men overskuddet fra dem blev ikke særlig stort.

I april satsede klubben alt på et stort arrangement med den amerikanske stjerne Taj Mahal. De fik ham for 2.000 dollars, og skulle selv hente ham i Kastrup Lufthavn. Men der kom kun 900 til koncerten, og selv om billetprisen var hele 20 kr., var det ikke nok til at klubben kunne afdrage mærkbart på det ophobede underskud.

Kommunen accepterede at betale de ophobede regninger, og i august aftalte bestyrelsen med kommunens fritidsudvalg, at Brøndby Pop Club skulle opløses. Det blev endeligt bekræftet på en ekstraordinær generalforsamling den 20. oktober 1970.

Inden da kunne navnet Brøndby Pop Club fortsat bruges til en række store arrangementer i KB-hallen, men i Nørregårdshallen var det slut efter Taj Mahal. Det var i øvrigt Young Flowers og Hurdy Gurdy som spillede som de sidste den aften.

–o0o–

Hvem ved hvad om Gl. Køge Landevej?

Udgivet den af
Svar

Gammel Køge Landevej var i en lang årrække en livslinje for Brøndby Strand. Ikke kun for lokale beboere, men også for mange københavnere som søgte “sommerforlystelser” ved Køge Bugt. Som tiderne skiftede kom de med hestevogn, bus, båd, på cykel eller i bil for at benytte sig af badeanstalterne, sommerhusene, teltbyerne m.m.

Bageren på Køgevejen nr. 710 hvor der nu er isbutik. Nedenfor til højre ses autoværkstedet som lå der frem til midten af 1950-erne. Vejen oven for er Pilevangen. (privatfoto)

Bageren på Køgevejen nr. 710 hvor der nu er isbutik. Nedenfor til højre ses autoværkstedet som lå der frem til midten af 1950-erne. Vejen oven for er Pilevangen. (privatfoto)

Dette sommerliv fra omkring 1900 og frem er baggrunden for, at Hvidovre Lokalhistoriske Selskab, Forstadsmuseet og Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand er gået sammen om at tegne billedet af Gl. Køge Landevejs betydning fra begyndelsen af 1900 og frem til Køge Bugt Strandparks åbning i 1980. Målet er at beskrive livet på Gl. Køge Landevej fra begyndelsen i Valby og hele vejen ud til Brøndby Strand.

Vi ved allerede en hel del. Har gamle billeder, papirer, beskrivelser m.m. Men vi vil gerne vide endnu mere. Så hvis nogen har noget liggende, som kan fortælle en historie, så meld jer endelig!

I kan ringe til Forstadsmuseet på tlf.: 36 49 00 30 eller til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand på tlf.: 43 73 23 34.

Johan Suszkiewicz, Formand i Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand