Lokalhistorisk Forening for Brøndby’s interviewgruppe søger folk, som kan tænke sig at være med til at interviewe personer, der har oplevelser og minder om livet i Brøndby. Det vigtigste er at du har lyst til at tale med folk og høre nogle gode historier, som du ’bånder’ – optager på din telefon – hvorefter du sender optagelsen videre til Forstadsmuseet, som vi samarbejder med.

Grethe og Louise vil være behjælpelige de første par gange med at få lavet interviewet, så du vil ikke være alene.

Indtil nu har vi:
– en optagelse fra Preben, der fortæller om Brøndby Strands forsamlingshus,
– et interview med tidligere amtsborgmester Per Kaalund om hans liv i politik,
– et interview om ’Brøndby Strands sidste sommerhus’ på bedding,
– vi er i gang med et interview af beboerne i huset udsmykket af Bjørn Nørgaard.

Vi forestiller os, at der findes personer i Brøndby, som kan fortælle om:
* at være skolebarn på en af Brøndbys mange skoler
* det gamle Brøndbyvester og Brøndbyøster
* at være tilflytter
* foreningslivet i Brøndby
* da jernbanen kom til Brøndbyøster / Brøndby Strand
* butikslivet på Brøndbyøster Torv og Kirkebjerg Torv i Brøndbyvester
* at være barn og ung i Brøndby Strand
* … og meget andet

Har du lyst til at være med, kan du kontakte Louise Leth, email louise.leth@webspeed.dk

Lokalhistorisk Forening på besøg hos Per Kaalund, januar 2025.

Per Kaalund, tidligere lokalpolitiker, amtsborgmester og folketingspolitiker, fortæller i dette interview om sin tid i politik. Her om hans flyvende start i Brøndby Kommunalbestyrelse.

I samtalen fortæller Per Kaalund om den kamp, han i mange år udkæmpede for at give
Vestegnen og dens borgere de samme muligheder og goder som ’dem nordpå’. En kamp, der blandt andet i dag afspejler sig i Strandparken, Arken og den nye jernbanelinjes placering fra København til Ringsted.

Han fortæller også om den meget forudseende kystsikring i Strandparken og om nord- og sydstaterne i Brøndbyøster.

Op til kommunalreformen i 1970 blev Per Kaalund mødt med daværende stiftamtmand Henning Strøms udtalelse: ’Brøndby kommune er et administrativt postulat’, da man talte om ned- og sammenlæggelser af landets kommuner. Planerne om at dele kommunen op blandt de omliggende kommuner blev afværget, skønt som Per Kaalund siger senere i interviewet: ’Brøndby bestod blot af to landsbyer og et fiskerleje.’

Klik på linkene ovenfor og lyt til dette interessante tidsbillede!

Vi har i Lokalhistorisk Forening for Brøndby startet en interviewgruppe, som taler med ældre borgere i Brøndby om lokalhistorien og sørger for at samtalerne bliver gemt for eftertiden.

Louise Leth og Grethe Johansen

Preben Nielsen fortæller om at være bydreng hos boghandleren, omdele aviser, slæbe hos købmanden – og drømmejobbet hos slagteren.

Preben Nielsen fortæller om danseskolen i forsamlingshuset og badeanstalten Mandalay i Brøndby Strand.

Læs mere om Mandalay hos Forstadsmuseet

Her kan du høre Prebens korte fortælling om de små kulturperler i Brøndby Strand – Danseskolen og badeanstalten Mandalay:

Louise Leth fortæller:

Da mine forældre flyttede til Brøndbyvænge i 1949 søgte min far sognerådet om lov til at stille en pølsevogn op ved Brøndby Parkvej og Bredager. Her var man stadig i gang med at bygge.

Han fik tilladelsen – han var udlært slagter – men da byggeriet var færdigt, var kundeunderlaget væk. Håndværkerne flyttede til andre byggepladser, og det var især dem der havde brugt pølsevognen. Min far måtte tilbage til arbejdet i Kødbyen, idet beboerne i de nye karreer ikke havde råd til at købe ’fastfood’. Det kom først langt senere.