Vi besøgte Brøndby Hallen 21/8-23. Halchef Henrik Dornfeldt bød velkommen. Han havde været der i 25 år, altså efter istiden. Det vil sige efter skøjtebanen blev fjernet. Og vi fik en rundvisning, inden vi blev budt på lidt at drikke, og en fortælling om hvordan det begyndte, og hvad der var blevet præsenteret indenfor igennem årene.
Mandag den 21/8 markerer vi Brøndby Hallens 50 års jubilæum med en rundvisning i Brøndby Hallen ved halchef Henrik Dorenfeldt.
Vi mødes kl. 19.30 foran hallen. Man behøver ikke tilmelde sig. Som sædvanligt er det gratis for medlemmer, mens andre betaler 25 kr. på stedet.
Efter rundvisningen vil der være mulighed for at købe øl/vand, og hvis nogen har fotos eller gode historier om begivenheder i Brøndby Hallen med, hører vi dem gerne.
Torsdag den 23/3-2023 havde vi generalforsamling i Lokalhistorisk Forening for Brøndby i Kulturhuset Brønden. Det var efter foredraget om Modstandsfolk i Brøndby.
Generalforsamlingen gav genvalg til alle, så bestyrelsen ser stadig således ud: Formand Arno Hurup Christiansen, næstformand Preben Nielsen, kasserer Vagn Kjær-Hansen, bestyrelsesmedlemmer Louise Leth og Kim Christiansen og suppleant Grethe Johansen.
Vi fik nogle fine ideer til nye aktiviteter og andre gode kommentarer til foreningens virke.
Kom og hør om livet under Besættelsen i Brøndby den 23/3 kl. 18 i Brønden
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne. En besættelse der varede i fem år, inden Danmark atter var frit og Anden Verdenskrig var slut.
Selv om Danmark sammenlignet med mange europæiske lande slap relativt uskadt igennem krigen, var hverdagen for de fleste stadig præget af knaphed, rationeringer, mørklægning, lange og kolde vintre – også i Brøndby. Og som i resten af Danmark udspillede der sig i besættelsesårene også en kamp på Vestegnen og i Brøndby.
På den ene side stod dem, der arbejdede sammen med tyskerne – og på den anden side dem, der kæmpede imod Besættelsesmagten. Denne kamp førte til mange dramatiske begivenheder som likvideringer, sabotage og clearingmord – også i Brøndby.
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby. Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Du kan blive medlem af Lokalhistorisk Forening for Brøndby for 50 kr. årligt for enkeltmedlemmer, 75 kr. for en familie. Send en email til webmaster@lfbr.dk
————————
Efter foredrag og debat afholder Lokalhistorisk Forening for Brøndby sin generalforsamling for medlemmerne.
To dejlige sensommeraftener mødtes 20 deltagere, som deltog i kirkevandring arrangeret af Hvidovre Lokalhistoriske Selskab og Lokalhistorisk Forening for Brøndby sammen med Forstadsmuseet, for at vandre fra Avedøre til Glostrup Kirke.
Vandringen var en gentagelse fra 2021, hvor det også var Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet, der ledede turen, bortset fra anden del, hvor Camilla Lynggaard Boysen fra Byhistorisk Hus i Glostrup overtog stafetten ved kommunegrænsen til Glostrup.
Frem til 1893 var Avedøre en del af Glostrup sogn, så derfor mødtes vi ved Avedøre gamle skole for at begynde vandringen mod Glostrup Kirke, som borgerne gjorde frem til slutningen af 1800-tallet, når de skulle deltage i kirkelige handlinger.
Brøndbyøster Kirke og Brøndbyvester Kirke lå tættere på, men som Lisbeth kunne fortælle, var der ingen af disse kirker, der ønskede at se Avedørebønderne i deres kirker, fordi de mente, de var ’røvere’.
I Avedøre landsby så og hørte vi både om Højgården, som havde skænket en ’fin stue’ til Nationalmuseet, sprøjtehuset ved Gadekæret, og købmand Bærentzen hus, hvor man langt op i tiden kunne blive betjent 24/7. Videre ad den gamle Køgevej, som gik sydfra gennem Avedøre over Avedøresletten mod Volden, som i slutningen af 1800- tallet blev bygget med hjælp blandt andet fra svenske ’voldbisser’.
Volden var en del af Københavns befæstning, som skulle sikre, at fjenden ikke kunne indtage hovedstaden. De mange arbejdere blev indkvarteret rundt om på gårdene i Avedøre og Brøndbyerne, hvor de satte deres præg både hvad piger, slåskampe og alkohol angik.
Volden blev en hindring for kirkegængerne, idet vejen blev længere, da man nu skulle til
Brøndbyøster for at kunne passere volden via en bro.
Denne gang kunne vi skyde genvej, idet der er blevet etableret en tunnel under den motorvej, der senere er kommet til. Vi fortsatte turen bag om Brøndby Stadion frem til Brøndbyvester Mølle, hvor første del sluttede.
Ugen efter mødtes vi igen ved møllen, hvor Lisbeth fortalte, hvorledes møllen fungerede både som bageri og ’traktørsted’ for arbejderne på volden og kirkegængerne, der havde lang vej at gå.
Avedørebønderne kunne fortsætte deres vej mod Glostrup Kirke lige ud, men vi måtte slå et slag bag om rådhuset, der er tegnet af Eske Kristensen, og fortsætte hen mod den gamle
bronzealderalder gravhøj, Gildhøj, som efter sigende endnu ikke er udgravet.
Langs den gamle Nordisk Kabel – og Trådfabriksgrund nåede vi frem til Tranemosegårdbebyggelsen fra 1950’erne, hvor vi stødte på endnu en kendt arkitekt, Thorvald Dreyer.
På det sidste stykke vej mod Glostrup fik vi fortællingen om, hvorfor en af vejene hedder Skolelodden, idet læreren fra Brøndbyvester Skole som en del af lønnen fik et lod her, hvor han kunne dyrke sine egne grønsager. Ved grænsen til Glostrup passerede vi Rosenåen, som blev lagt i rør i 1960’erne, da den bestemt ikke lugtede af roser. Her stod Camilla Lynggaard Boysen fra Byhistorisk Hus i Glostrup, som førte os videre op til jernbanen.
Det er i år 175 år siden jernbanen mellem Roskilde og København åbnede, så kirkegængerne kunne her ved banen få slukket tørsten ved ’Jernbanehotellet’, som blev nedlagt i forbindelse med Glostrup Centrets opførelse.
Øllet kunne være kommet fra det lokale bryghus, hvor den legendariske Axel Hansen var brygger og meget andet.
Så nåede kirkevandrerne frem til Glostrup Kirke, hvor kirketjeneren Carsten Høyer fortalte om kirken og sporene fra Avedørebønderne, som fra 1893 fik en kortere vej til kirke, idet Brøndbyøster Kirke fik pålagt at tage imod kirkegængerne fra Avedøre.
En dejlig tur, hvor fortid mødte nutid.
Louise Leth og Grethe Johansen