Generalforsamling 4. marts 2013

Generalforsamlingen 2013 afholdes i Rheumhus, Albjergparken 4.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Forslag
5. Budget og kontingent
6. Valg af kasserer og et bestyrelsesmedlem for to år, en suppleant og en revisor for hver et år.
7. Eventuelt

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Efter generalforsamlingen vil der være et lokalhistorisk emne.

Spændende nyt om Gammel Køge Landevej

Gammel Køge Landevej har haft en omskiftelig tilværelse. Fra smal grusvej til firesporet trafikeret vej, til nu mere afdæmpet lokal- og gennemfartsvej.

En gang var den Brøndby Strands hovedgade. Derfor er der da også sket meget på den vej. Det var jo her livet levedes før i tiden. Det var heromkring menneskene boede og her en lang række forretninger lå.

Der dukker hele tiden nye ting frem – gamle billeder og dokumenter, som indleveres til Brøndby Lokalarkiv og nu Forstadsmuseet. Det fortæller museumsinspektør Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet om på et offentligt møde i Brønden mandag den 4.
februar 2013 kl. 19.00.

Foren naturen og historien

Tag med på en byvandring med Lokalhistorisk forening for Brøndby Strand.

Vi går en tur i de grønne områder bag Parkerne i Brøndby Strand, på begge sider af Køge Bugt motorvejen, og hører om stedernes historie.

Mødested: Bænken ved søen i plantagen, på hjørnet af Ulsøparken og Kettehøjvej.

Tidspunkt: Mandag den 14. maj 2012 kl. 19.00