Brøndbyvester Mølles historie

Af Møllelauget og Lisbeth Hollensen, Forstadsmuseet

En mølle var en nødvendighed i tidligere tiders bondesamfund. Nogle havde deres egen mølle på gården, ofte i form af en hestetrukken kværn. Vestegnen havde ikke mange møller – måske fordi de fleste solgte kornet i København, hvor der stod en lang række møller på især voldene rundt om hovedstaden. I 1721 blev der givet bevilling til at oprette en mølle ved Herstedøster. Denne mølle blev senere til Røde Vejrmølle, der senere blev flyttet til Roskildevej mellem Glostrup og Albertslund. Hertil kørte Brøndbyvester-bønderne med korn, og kunne passende få sig en forfriskning på kroen overfor, mens de ventede på at få det malede korn med hjem. 

I 1888 fik de kortere vej, for da grundlagde Thomas Nielsen Brøndbyvester Mølle ved vejkrydset mellem vejen til Brøndbyøster og vejen fra Glostrup til Avedøre. Grunden på ½ tønde land, hvor møllen ligger, købte Thomas Nielsen i 1886 af Gildhøjgård for 1.000 kr. kontant.

Brøndbyvester Mølle på vejen mellem Brøndbyvester og Brøndbyøster.

Oprettelsen af en mølle netop på dette sted har muligvis sin forklaring i, at der i disse år var mange folk beskæftiget ved anlægget af Vestvolden. Bygningsarbejderne var indkvarteret dels i lejre langs voldanlægget, dels på gårdene i landsbyerne rundt omkring. Der var mange munde at mætte, og de aftog sikkert en god del af møllerivirksomhedens produkter, der både omfattede det malede korn, men også brød fra det tilhørende bageri.

Vestvoldens anlægsarbejdere, voldbisser, var blandt møllens kunder.

En anden mølle, som også lå i Brøndby, var Ludvigshåbs Mølle, der lå ved Roskildevej, hvor Brøndby Nord ligger i dag. Den blev bygget i 1830’erne som papirmølle, men blev senere lavet om til kornmølle med tilhørende bageri.

Ludvigshåb Mølle ved Roskildevej

I modsætning til Brøndbyvester Mølle fik Ludvigshåb Mølle imidlertid problemer med Vestvolden, da møllen lå øst for volden, og volden derfor lå og spærrede for vinden fra vest. Så meget at mølleren endte med at klage over Vestvolden i 1890!

Brøndbyvester Mølle var en såkaldt gallerihollænder, dvs. en mølle med en træplatform – en omgang – hele vejen rundt, hvor mølleren kunne indstille vingerne. Møllen kunne ikke automatisk stille sig efter vinden, men måtte ”krøjes” med håndkraft. På møllevingerne kunne der monteres sejl, og også til dette arbejde var galleriet nødvendigt. Der var ingen vognport i møllens ottekantede fundament, så kornsækkene måtte læsses af og på udenfor.

Der hentes korn ved Brøndbyvester Mølle i starten af 1940’erne.

I møllen var der sidst i 1800-tallet også et bageri, så kornet på stedet kunne bruges til fremstilling af brød. Så slap man for at transportere det videre. Møllen med bageri og alt inventar og en mindre besætning blev i 1894 købt af gårdejer Villum Villumsen for 14.000 kr.

En overgang var der også et lille udskænkningssted i forbindelse med møllen, så bønderne kunne få sig en ”møllerdram”, når de kom med kornet. Efter et par andre kortvarige ejere solgtes møllen i 1908 til Nicolai O. Nielsen, som drev den frem til 1943. Fra 1930’erne blev møllen forsynet med en motor, så man ikke var afhængig af vinden.

Brøndbyvester Mølle med bageri i bygningen ved siden af. Bemærk bageriets store skorsten.

I 1944 købte købmand Holger Nielsen i Brøndbyvester møllen. Han havde i forvejen købmanden i Brøndbyvester, og kunne dermed selv forsyne sine kunder med foder. Landbruget var imidlertid i tilbagegang i Brøndbyerne, og Holger Nielsen så sig om efter andre indtægtsmuligheder. Det blev til en blikkenslagervirksomhed, der blev indrettet i møllens bygninger, og fra 1950 ophørte mølleriet, og den gamle mølle tjente nu kun som vartegn for firmaet. Blikkenslagerfirmaet fik navnet “Brøndbyvester Mølle”.

Brøndbyvester Mølle som blikkenslagerfirma. Gildhøjhjemmet og Brøndby Rådhus er helt nyopførte.

Møllen led stor skade under en orkan i 1967, og to år senere flyttede blikkenslagerfirmaet til anden adresse, og Brøndby Kommune overtog møllen. Der var mange ideer til, hvad møllens fremtidige funktion kunne være. Man var langt fremme med at indrette cafeteria på stedet ligesom fritidshjem og lokalmuseum var oppe og vende, men i 1971 blev møllerhuset indrettet som værested for ældre, mens Brøndbyvester Møllelaug og Melormene i dag sørger for at holde liv i den gamle mølle.

Kommunen afholder vielser i møllen på særlige datoer som fx 6/6-2006 eller 20/10-2010. Når en borger i Brøndby fylder 100 år, kører møllens vinger 100 omgange som en særlig hilsen til fødselaren.

Møllelauget og melormene kan du læse om på Møllens hjemmeside
Her kan du også læse lidt om møllens nylige renovering.

Dengang Brøndby var på poppens verdenskort

Billeder fra Brøndby Pop Clubs tre år på toppen

Af Vagn Kjær-Hansen,
Lokalhistorisk Forening for Brøndby

Burnin Red Ivanhoes første nummer på deres plade M144 hedder ”Ivanhoe i Brøndbyerne”. Det afspejler meget godt hvor meget deres debut i Brøndby Pop Club betød for dem. De fik simpelthen deres gennembrud den 14. december 1968 i Brøndby Pop Club. Denne koncert gav så megen positiv omtale, at de blev landskendte og fik en pladekontrakt. Så naturligvis måtte Brøndbyerne indgå i den allerførste sang på pladen, da den udkom i maj 1969 – efter at de i øvrigt havde genbesøgt Brøndby Pop Club et par gange mere.

Men med andre ord: Brøndby Pop Club betød virkelig noget dengang. Den var noget som man lagde mærke til, hvis man var ”noget ved musikken” indenfor popmusikken.
Nu skal vi tilbage til starten. Her er åbningen den 7. januar 1967, hvor borgmester Kjeld Rasmussen ”rørte lidt i gryderne” som det hedder. Han havde støttet oprettelsen af Brøndby Pop Club og fået kommunalbestyrelsen med på at den kunne få lov til at husere i Nørregårdshallen, så derfor var det vist helt i sin orden. Borgmesteren fik medlemskort nummer 1, og han åbnede Brøndby Pop Club sammen med klubbens formand Hans Otto Bisgaard.

Men hvad gik forud for åbningen? Jo, der var de to skolekammerater Hans Otto Bisgaard og Peter Isaksen, som begge interesserede sig for fodbold og rockmusik. Nu boede de i Brøndby, Hans Otto læste kemi og samfundsfag, og Peter arbejdede bl.a. på den lokale ungdomsskole og var i øvrigt manager for det lokale band eskimoerne.
Som man kunne læse i det første nummer af klubbens medlemsblad kom klubben i stand som et resultat af et tilfældigt møde på storebæltsfærgen. Borgmester Kjeld Rasmussen mødte her Peter Isaksen, som var på turne med sit orkester Eskimoerne. Peter Eriksen spurgte frejdigt om borgmesteren ikke gav en omgang øl, og i færgens cafeteria kom man så til at drøfte ungdom og popmusik. Det endte med at Peter og Kjeld blev enige om at starte en kommunal pop-club som den Gladsaxe allerede havde haft i nogle år.
Det gik dog ikke helt let med at få kommunal tilladelse til at Brøndby Pop Club kunne benytte den nyåbnede Nørregårdshal. Politikerne var ikke enige. Flere var bange for, at det nyanlagte gulv i hallen ville tage skade. Et andet medlem så i stedet de unges behov som en udfordring: “Så må vi fremskynde udbygningen af de kommunale haller, så de unge kan “poppe” hver eneste aften”, mente han. Til stor jubel for de mange unge, der var mødt op på Rådhuset for at overvære mødet.

Kommunalbestyrelsen var kort sagt ikke enige, og der blev behov for et ekstraordinært møde. Men når Kong Kjeld gik ind for noget, skete det som regel før eller senere – også selv om han dengang var relativt nyvalgt borgmester. Kommunen stillede Nørregårdshallen gratis til rådighed, og sammen med klubben fik man styr på de praktiske problemer med rengøring, toiletter osv. “Jeg har i min ungdom selv været langhåret, men det var i nakken, og da gik vi til swing og jitterbug. Således vil de unge til enhver tid have deres specielle facon, og det må vi acceptere”, sagde borgmesteren.
Her ser vi indgangen til hallen.

Det var ikke fordi Brøndby Pop Club fik det hele forærende af kommunen. Der var nok 40-50 frivillige, som stod for allehånde forskellige opgaver. Garderobe, salg af medlemskort og billetter, opstilling, rengøring og nedtagning, salg af hjemmelavede håndmadder og sodavand. Ingen spiritus – det var en kommunal ungdomsklub. Og hallen skulle være klar til badminton næste morgen kl. 9.00, så alt var nøje sat i system om aftalt.
Den første aften blev en succes. Der var lange køer udenfor. Mere end 800 betalte for at komme ind. 6 kr. for billetten og 4 kr. for et medlemskort.
Ja, det er tydeligt at billetterne ikke er fra den første aften, men det var hvad Forstadsmuseet havde i arkivet.
Scenen var bygget på ølkasser og stod foran gymnastikbommen, som derfor er med på mange billeder fra Brøndbypoppen.

Les Miserables fra København startede, og derefter skulle Nalle & The Big Sound spille. Men gruppen manglede et orgel at spille på, så der var nogen panik, indtil man fik skaffet et Vox-orgel fra Musikhuset Aage Jensen. Men så kunne den syngende slagtersvend Roland Sørensen fra Odense ellers give den gas som soulstjernen med bigbandet The Big Sound.

De lokale helte Eskimoerne kom derefter, og de havde blandt andet Bent Christoffersen fra Bagger Radio som bassist. Til slut væltede de kendte Lollipops salen. Der har sikkert været mange pigehvin til idolerne Henrik, Jørgen og Torben.

Koncerten sluttede ved midnatstid, og den lokale avis kunne fortælle at aftenen forløb ”uden episoder af nogen art”. Popklubben havde bevist at de kunne håndtere et stort arrangement, og at det kunne løbe rundt økonomisk. Den første aften gav simpelthen et pænt overskud, så nu var man klar til at fortsætte.

Og kommunalbestyrelsen havde sagt ja til et arrangement hver 14. dag – fra september til april.
I løbet af foråret 1967 var der i alt 10 koncertaftener i Brøndby-Poppen. Som regel med 3-5 bands pr. aften, heriblandt 1 eller 2 store navne.

Fra Danmark kom Peter Belli, Hitmakers, Sir Henry and His Butlers. Fra Sverige bl.a. Tages – et meget populært boyband. Og så var der de engelske bands:  Small Faces, The Move, The Symbols og ikke mindst Yardbirds.

På billederne er det Jimmi Page fra The Yardbirds.
Her er The Small Faces. Man kan tydeligt se gymnastikbommen bag orkesteret.

Endelig var der naturligvis de lokale bands fra Brøndby: Eskimoerne, Peek-a-Boo fra Brøndby Strand, Differents, Naboerne og R&B Section.

Foråret sluttede senere end planlagt. Der kom simpelthen et alt for godt tilbud i maj om to superpopulære navne fra England: The Move og Small Faces. Der kom et billede af de to bands sammen i Brøndby i det engelske musikblad New Musical Express – så stort var det. Billetprisen måtte forhøjes til 15 kr.

De skulle begge være hovednavn, så på plakaten stod de med lige store bogstaver. Og der var panik blandt arrangørerne før koncerten, fordi Move ville smadre et par TV-apparater på scenen i protest mod at så mange sad klistret til skærmen. Billedrøret blev pillet ud på forhånd, for hvad kunne der ikke ske når det imploderede og sendte glassplinter ud i hallen. Provokationen fungerede – apparaterne blev smadret med økser.

Efter forårssæsonen havde Brøndby-poppen godt 2500 medlemmer og næsten 10.000 kr. i kassen. Da et af de formulerede formål med klubben var at støtte ungdomsarbejdet i Brøndbyerne, bevilgede man 2.500 kr. til en bordtennis-robot til Brøndbyernes Idrætsforening. Det var vist den eneste gang, der på den måde var penge til overs.
Brøndby Pop Club udgav naturligvis et medlemsblad, som brev sendt til alle medlemmer månedligt i sæsonen. Det var lavet ”hjemme ved køkkenbordet”, med skrivemaskine, overskrifter med overføringsbogstaver eller tegnet med tusch i en skabelon osv. Meget uformelt, og naturligvis også med eksperimenterende hippie-layout eller hvad man nu vil kalde det.

I februar bragte medlemsbladet noget så usædvanligt som et sportsdigt. Ganske vist ikke om fodbold, som jo interesserede flere af bestyrelsesmedlemmerne i Brøndby-poppen, men håndbold er jo også et boldspil. Og så var det naturligvis en begivenhed, at Danmark slog Sovjet i en landskamp. Medlemsbladet plankede digtet af Jørgen Leth fra Politiken, og det fortsætter på de næste 2 billeder.

Billedserien fortsætter her: del 2

Dengang Brøndby var på poppens verdenskort – del 2

Billeder fra Brøndby Pop Clubs tre år på toppen

Af Vagn Kjær-Hansen,
Lokalhistorisk Forening for Brøndby

Medlemsbladet havde naturligvis også annoncer, for det kostede jo at sende det ud med posten til de efterhånden omkring 3.000 medlemmer, og så var det rart med en ekstra indtægt. Her er annoncen fra Bagger Radio i november 1967, og den så jo egentlig ikke særlig spændende ud.
Så var der lidt mere fest over annoncen nogle måneder senere i februar 1968, hvor de store bogstaver blev håndtegnet i psykedelisk stil, og et par tegninger fik lov til at peppe annoncen lidt mere op.
Atter et år senere var der måske nogen hos Bagger, som syntes at de psykedeliske bogstaver var for svære at læse, så her blev adressen og telefonnummeret skrevet mere tydeligt. Men ellers er stilen den samme, så annoncen virkede nok og gav kunder i butikken.
Konkurrenten Fredgaard ville naturligvis også gerne sælge de populære plader til de unge, og de gik så all in i 1968 med en annonce som de formentlig selv har designet så den passede ind i tidsånden.
En annonce som virkelig undrer mig er fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Den var med flere gange, og jeg tænker at et job som revisor næppe var hvad de unge i Brøndby-poppen drømte mest om. Men det er måske bare mig der har for mange fordomme.
Brøndby-poppens formand Hans Otto Bisgaard var meget velinformeret om ny musik, hvilket siden førte til at han fik job i Danmarks Radio. Han skrev jævnligt anmeldelser i medlemsbladet af nye plader, så medlemmerne ikke kun behøvede at høre den gode musik til klubbens koncerter.
Det kendetegnede folkene bag Brøndby Pop Club, at de fulgte rigtig godt med i alt omkring den nye musik. De kunne således afsløre, at musikbladet Børge havde planket et påstået interview med Mick Jagger fra det engelske undergrundsblad Process. Det var den slags svindelnumre, som nok i dag ville blive opdaget lynhurtigt fordi rigtig meget ligger på nettet. Men Børge-redaktionen har nok tænkt at et engelsk blad næppe nogensinde ville opdage en artikel på dansk trykt i et dansk blad.

Brøndby-poppens medlemmer fik i alt fald at vide, at de måske blev snydt for deres penge ved at købe Børge.
Det gik rigtig godt for Brøndby Pop Club i 1967. Med 3.000 medlemmer kaldte de sig for Danmarks største popklub. De havde fået nogle af de europæiske topnavne til at komme til Brøndby og spille. Og Brøndby-Poppen var kendt udenfor kommunegrænsen. Faktisk var de andre omegnskommuners popklubber begyndt at lægge deres arrangementer på de lørdage, hvor der ikke var koncert i Brøndby Pop Club.

Mange medlemmer, mange tilskuere til koncerterne – og som I kan se af statistikken solgte de rigtig mange sodavand. Men der var alligevel en del af de unge, som kom fulde hjem, og nogle forældre var bekymrede.  Hvad foretog deres børn sig i denne her popklub?

Nørregårdsskolens Forældreforening holdt i november 1967 et møde i Nørregårdshallen, hvor man drøftede forskellige forhold omkring klubben. Blandt andet ville man have styr på, om popmusikken kunne give de unge høreskader. Det kunne forældrene som deltog i mødet selv bedømme, for den lokale gruppe Coke spillede nemlig et par numre før mødet.
Klubben havde allerede reageret ved at indføre visitation ved indgangen, som det blev beskrevet i medlemsbladet i september 1967. Og formanden Hans Otto Bisgaard bad de bekymrede forældre tage det roligt. Til den lokale avis sagde han, at ingen forældre behøvede at være nervøse for at sende deres børn til popklubbens arrangementer. Ud af 17.000 deltagere var kun én sendt på sygehuset – og det var med tømmermænd som ikke krævede lægebehandling.

Men der var nok en del unge som blev berusede af det sprut som alligevel slap med ind – eller måske var blevet drukket udenfor. Og knuste flasker kunne man finde hver gang, så det endte med at klubben gik over til at servere sodavand i plastkrus.
I februar 1968 fik Brøndby-poppen Ten Years After til Danmark for første gang, og de var virkelig et stort og populært engelsk band. De 1.200 pladser blev næsten udsolgt – og Ten Years After kom igen to måneder senere. Deres honorar var 3.800 kr.

Andre gange glippede det med de store navne. Small Faces skulle have spillet i marts, men forlod pludselig landet fordi de blev uenige med en anden koncertarrangør. Heller ikke The Yardbirds, der var programsat i april, dukkede op. Men Hans Otto og Peter havde mange gode kontakter og var tit i stand til at finde et andet godt navn. De prøvede først at få Fleetwood Mac i stedet for Yardbirds, men det glippede. Så endte det med Jade Hexogramme som også var fra England. I marts fik The Herd chancen. De fik da deres første og også sidste optræden i Danmark i Brøndbyøster.

The Herd var ikke særlig kendte da de spillede i Brøndby-poppen i marts 1968, men forgrundsfiguren Peter Frampton fik enorm succes i USA nogle år senere, så man må sige at Brøndby Pop Club var på forkant da de fik ham og hans band til Danmark. Jeg tror simpelthen at Hans Otto og Peter var rigtig flittige og dygtige til at spotte gode bands uanset om de var kendte eller ej.

De to tog da også på studietur til England i sommeren 68 for at få inspiration til fremtidige koncerter.
Efterårssæsonen 1968 startede med et brag: Verdenspræmiere på Led Zeppelin. The Yardbirds (som havde spillet året før i klubben med stor succes) havde skiftet voldsomt ud i gruppen, og med den nye besætning startede de med at hedde The New Yardbirds og kom til Brøndby for at spille sammen for første gang – og for 2.500 kr.! De spillede en række koncerter i Skandinavien, tog hjem til England og skiftede navn, og så indspillede de deres debut-album som selvfølgelig indeholdt en lang række af de numre de spillede i Brøndby Pop Club den 7. september 1968. Det kan vi vist godt tillade os at kalde historisk.

Fotoet af Led Zeppelin i Brøndby har jeg fået af Marianne Barrett, som sendte det til mig efter at jeg havde efterlyst materiale om Brøndby Pop Club i forskellige lokale facebook-grupper. Der er jo desværre meget af det som skete i klubben, som ikke er bevaret for eftertiden i kendte arkiver, men så er det dejligt at folk reagerer, når jeg spørger.

Led Zeppelin kom igen i Brøndby-poppen i marts 1969, og jeg har ikke helt styr på om fotoet er fra den koncert. Men det gør jo ikke så meget. Her var de i øvrigt allerede blevet noget mere kendte, så prisen var steget til 6.100 kr.
DR fik i øvrigt fat i Led Zeppelin da de så var i Danmark og optog en koncert med dem i TV-byen om mandagen. Her fik de hjælp af en busfuld af Brøndby-poppens trofaste medlemmer, som fik lov til at ligge på gulvet i DR-studiet og være publikum.

Også selv om det ikke var sådan det foregik i Brøndby-poppen. Man kan i alt fald se mange på billederne som sidder helt regulært på stole – eller måske står på noget for at kunne se bedre som på billedet nedenunder.
Økonomien havde ikke været helt god i Brøndby Pop Club. Der var ikke de ønskede overskud, som kunne have givet mulighed for at dele penge ud til støtte for ungdommens aktiviteter i kommunen. Derfor strammede bestyrelsen op: Et popbal måtte kun koste 10.000 kr i udgifter. Der var dog mulighed for at bruge det dobbelte, hvis der var tale om store, udenlandske navne. Samtidig skulle 5% af indtægterne hensættes som reserve.

Det viste sig få måneder senere at være en klog beslutning. Den 19. oktober var der ”kun” nogle mindre kendte svenske bands på scenen sammen med det lokale R&B Section, og selv om Brøndby-poppen lokkede med et lysshow med “cirkler og gesvejsninger og endog en smule japansk porno”, var det ikke nok til at trække folk til. Der var langt fra udsolgt, og koncerten gav underskud.

Billedserien fortsætter her: del 3

Dengang Brøndby var på poppens verdenskort – del 3

Billeder fra Brøndby Pop Clubs tre år på toppen

Af Vagn Kjær-Hansen,
Lokalhistorisk Forening for Brøndby

Efter nogle dårligt sælgende koncerter i efteråret 1968 gik det meget bedre den 30. november 1968, hvor John Mayall’s Bluesbreakers var hovednavnet til en forrygende bluesaften med hele 4 bands – heriblandt også det danske Delta Blues Band. John Mayall blev foreviget i Brøndby af Jørgen Toftlund, som har lånt mig flere gode billeder fra popklubben.

Den aften blev alle 1.200 billetter solgt, og mange kom forgæves til Nørregårdshallen uden at blive lukket ind.
Nu er vi så fremme ved den mindeværdige 14. december, hvor Burnin Red Ivanhoe for første gang spillede en egentlig koncert – og det var naturligvis i Brøndby Pop Club. Deres måde at spille og synge på var noget anderledes end man var vant til. Popanmelderen fra Brøndbyernes Avis undrede sig over at de sang på dansk og syntes nærmest det var forkert hvad de gjorde: “Teksterne var på ingen måde flydende. Singleguitaristen sang et par ord for derefter at spille lidt og derefter synge igen,” skrev hun i sin anmeldelse.

Om det var en provokation, eller om det faktisk skulle lyde sådan, lod hun stå som et åbent spørgsmål, da hun i avisen ugen efter koncerten konkluderede, at den form for musik bestemt ikke hørte til i Brøndby Popklub! Det gjorde den nu alligevel, for Burnin Red Ivanhoe optrådte endnu fire gange i løbet af det efterfølgende år. Men det var en ny form for musik som havde holdt sit indtog – også i Brøndbyerne, der med sangen Ivanhoe i Brøndbyerne fik slået sit navn fast i pophistorien.
Foråret 1969 var der koncerter med en del store udenlandske bands, og det største var nok Tyrannosaurus Rex – senere bare T. Rex.
Det var selvfølgelig er scoop at få dem til Brøndby-poppen, og de fik da også en kraftig foromtale i medlemsbladet:

”Det bliver … GARANTERET ENESTE OPTRÆDEN I KONGERIGET DANMARK og tilmed den første.” Og de fik ret i det med den eneste, så endnu engang havde bookerne i Brøndby Pop Club vist deres værd.

Medlemmerne fik en lille formaning med i foromtalen: ”De spiller på akustiske instrumenter, og derfor vil vi gerne bede jer (for denne ene gangs skyld) at vise en smule mere opmærksomhed, eller bare være lidt mere neddæmpede … Mange tak!”
Der var også andre store udenlandske som fx Led Zeppelin, Colosseum, og ikke mindst Ten Years After med lysbilledshow den 8. februar. Der var fuldt hus, alle 1.200 pladser blev udsolgt og mange blev sendt hjem.

Det var efterhånden et problem for Brøndby Pop Club at folk tog til Brøndbyøster og blev afvist fordi der ikke var plads i Nørregårdshallen. Det førte til at man lejede sig ind i KB-hallen til nogle af de store navne.
De danske grupper var på ingen måde glemt. Beefeaters, Day of Phoenix, Ache, Young Flowers (tak for fotoet, Jørgen Toftlund), Burnin Red Ivanhoe, Hurdy Gurdy, Delta Blues Band og mange flere var stadig på programmet, og nogle af dem kom flere gange i hver sæson. Alrune Rod kom også til Brøndby-poppen kort efter de blev dannet, og de blev et af de mest markante bands i den tid.

De spillede 1. marts 1969 og havde som mange andre fået ét sæt – altså 45 minutter. Men de var så begejstrede at de ikke var til at stoppe efter de 45 minutter. Til sidst måtte formanden Hans Otto Bisgaard simpelthen slukke for strømmen til scenen.
Der var efterhånden sket en udvikling i hvordan man opførte sig som publikum i Brøndby-poppen. Nu sad nogle nærmest og sov under koncerterne, og det var jo næppe på grund af de sodavand som man kunne købe. Og efter sommerpausen gik det galt. Nogle havde set sprøjter med narkotika, og rigtig mange lå henslængt på gulvet. Nogle af bands’ne virkede sløve på scenen.

Den konservative vælgerforening henvendte sig til kommunalbestyrelsen og anførte, at der i popklubben var ”et udstrakt misbrug af hash og andre narkotika”. Og Børne- og Ungdomsværnet i kommunen havde fået henvendelser fra bekymrede forældre, hvis børn var ”kommet bevidstløse hjem”.

Det førte til et møde mellem børneværnet og klubbens bestyrelse. Klubben måtte erkende, at der var problemer med at nogle røg hash, lige som der tidligere havde været druk. Sagen skulle op i kommunalbestyrelsen, og man skulle undersøge problemet nøjere. Men børneværnet gik til politiet og bad dem undersøge forholdene i Brøndby Pop Club.

Politiet var følgelig til stede ved de næste par arrangementer, og de kunne lugte hashrygning uden at det blev vurderet til at være særlig udbredt. De unge sad eller lå på gulvet, nogle med lukkede øjne mens musikken spillede, men da koncerten var forbi rejste alle sig, og salen var ryddet på 10 minutter. Ingen bevidstløse, ingen spor af narkotika eller sprøjter.

Billedet er lånt fra det blad, som blev lavet til 35 års ”gensynsfesten” i april 2002 i Nørregårdshallen. Jeg har lånt bladet af Susanne Olsen, mange tak.
Diskussionerne om hash og narkotika førte ikke til indskrænkninger i Brøndby-poppen. Efterårsprogrammet fortsatte i samme spor som foråret, og traditionen tro sluttede det med den traditionsrige julekoncert anden juledag med Young Flowers, Burnin Red Ivanhoe, Beefeaters, Day of Phoenix og Hut-Li-Hut.
I foråret 1970 gik økonomien ned ad bakke i Brøndby Pop Club. Fra januar til april var der et underskud på i alt godt 26.000 kr. – simpelthen fordi der ikke blev solgt billetter nok til arrangementerne. Måske var det den megen snak om klubben som en ”narko-bule”, negativ omtale i aviserne og politiets undersøgelse som skræmte folk væk.

Men forklaringen er nok snarere at Brøndby-poppen ikke længere var så alene på markedet for nutidig musik for unge på Vestegnen. Der var fx Glostruppoppen og Vestpoppen i Tåstrup – og samtidig var der nu flere koncerter på spillestederne i København.

Popklubben forsøgte at rette op på økonomien ved at lave flere store koncerter i KB-Hallen sammen med SBA, men overskuddet fra dem blev ikke særlig stort.

I april satsede klubben alt på et stort arrangement med den amerikanske stjerne Taj Mahal. De fik ham for 2.000 dollars, og skulle selv hente ham i Kastrup Lufthavn. Men der kom kun 900 til koncerten, og selv om billetprisen var hele 20 kr., var det ikke nok til at klubben kunne afdrage mærkbart på det ophobede underskud.

Kommunen accepterede at betale de ophobede regninger, og i august aftalte bestyrelsen med kommunens fritidsudvalg, at Brøndby Pop Club skulle opløses. Det blev endeligt bekræftet på en ekstraordinær generalforsamling den 20. oktober 1970.

Inden da kunne navnet Brøndby Pop Club fortsat bruges til en række store arrangementer i KB-hallen, men i Nørregårdshallen var det slut efter Taj Mahal. Det var i øvrigt Young Flowers og Hurdy Gurdy som spillede som de sidste den aften.

–o0o–