Dengang Brøndby var på poppens verdenskort

Billeder fra Brøndby Pop Clubs tre år på toppen

Af Vagn Kjær-Hansen,
Lokalhistorisk Forening for Brøndby

Burnin Red Ivanhoes første nummer på deres plade M144 hedder ”Ivanhoe i Brøndbyerne”. Det afspejler meget godt hvor meget deres debut i Brøndby Pop Club betød for dem. De fik simpelthen deres gennembrud den 14. december 1968 i Brøndby Pop Club. Denne koncert gav så megen positiv omtale, at de blev landskendte og fik en pladekontrakt. Så naturligvis måtte Brøndbyerne indgå i den allerførste sang på pladen, da den udkom i maj 1969 – efter at de i øvrigt havde genbesøgt Brøndby Pop Club et par gange mere.

Men med andre ord: Brøndby Pop Club betød virkelig noget dengang. Den var noget som man lagde mærke til, hvis man var ”noget ved musikken” indenfor popmusikken.
Nu skal vi tilbage til starten. Her er åbningen den 7. januar 1967, hvor borgmester Kjeld Rasmussen ”rørte lidt i gryderne” som det hedder. Han havde støttet oprettelsen af Brøndby Pop Club og fået kommunalbestyrelsen med på at den kunne få lov til at husere i Nørregårdshallen, så derfor var det vist helt i sin orden. Borgmesteren fik medlemskort nummer 1, og han åbnede Brøndby Pop Club sammen med klubbens formand Hans Otto Bisgaard.

Men hvad gik forud for åbningen? Jo, der var de to skolekammerater Hans Otto Bisgaard og Peter Isaksen, som begge interesserede sig for fodbold og rockmusik. Nu boede de i Brøndby, Hans Otto læste kemi og samfundsfag, og Peter arbejdede bl.a. på den lokale ungdomsskole og var i øvrigt manager for det lokale band eskimoerne.
Som man kunne læse i det første nummer af klubbens medlemsblad kom klubben i stand som et resultat af et tilfældigt møde på storebæltsfærgen. Borgmester Kjeld Rasmussen mødte her Peter Isaksen, som var på turne med sit orkester Eskimoerne. Peter Eriksen spurgte frejdigt om borgmesteren ikke gav en omgang øl, og i færgens cafeteria kom man så til at drøfte ungdom og popmusik. Det endte med at Peter og Kjeld blev enige om at starte en kommunal pop-club som den Gladsaxe allerede havde haft i nogle år.
Det gik dog ikke helt let med at få kommunal tilladelse til at Brøndby Pop Club kunne benytte den nyåbnede Nørregårdshal. Politikerne var ikke enige. Flere var bange for, at det nyanlagte gulv i hallen ville tage skade. Et andet medlem så i stedet de unges behov som en udfordring: “Så må vi fremskynde udbygningen af de kommunale haller, så de unge kan “poppe” hver eneste aften”, mente han. Til stor jubel for de mange unge, der var mødt op på Rådhuset for at overvære mødet.

Kommunalbestyrelsen var kort sagt ikke enige, og der blev behov for et ekstraordinært møde. Men når Kong Kjeld gik ind for noget, skete det som regel før eller senere – også selv om han dengang var relativt nyvalgt borgmester. Kommunen stillede Nørregårdshallen gratis til rådighed, og sammen med klubben fik man styr på de praktiske problemer med rengøring, toiletter osv. “Jeg har i min ungdom selv været langhåret, men det var i nakken, og da gik vi til swing og jitterbug. Således vil de unge til enhver tid have deres specielle facon, og det må vi acceptere”, sagde borgmesteren.
Her ser vi indgangen til hallen.

Det var ikke fordi Brøndby Pop Club fik det hele forærende af kommunen. Der var nok 40-50 frivillige, som stod for allehånde forskellige opgaver. Garderobe, salg af medlemskort og billetter, opstilling, rengøring og nedtagning, salg af hjemmelavede håndmadder og sodavand. Ingen spiritus – det var en kommunal ungdomsklub. Og hallen skulle være klar til badminton næste morgen kl. 9.00, så alt var nøje sat i system om aftalt.
Den første aften blev en succes. Der var lange køer udenfor. Mere end 800 betalte for at komme ind. 6 kr. for billetten og 4 kr. for et medlemskort.
Ja, det er tydeligt at billetterne ikke er fra den første aften, men det var hvad Forstadsmuseet havde i arkivet.
Scenen var bygget på ølkasser og stod foran gymnastikbommen, som derfor er med på mange billeder fra Brøndbypoppen.

Les Miserables fra København startede, og derefter skulle Nalle & The Big Sound spille. Men gruppen manglede et orgel at spille på, så der var nogen panik, indtil man fik skaffet et Vox-orgel fra Musikhuset Aage Jensen. Men så kunne den syngende slagtersvend Roland Sørensen fra Odense ellers give den gas som soulstjernen med bigbandet The Big Sound.

De lokale helte Eskimoerne kom derefter, og de havde blandt andet Bent Christoffersen fra Bagger Radio som bassist. Til slut væltede de kendte Lollipops salen. Der har sikkert været mange pigehvin til idolerne Henrik, Jørgen og Torben.

Koncerten sluttede ved midnatstid, og den lokale avis kunne fortælle at aftenen forløb ”uden episoder af nogen art”. Popklubben havde bevist at de kunne håndtere et stort arrangement, og at det kunne løbe rundt økonomisk. Den første aften gav simpelthen et pænt overskud, så nu var man klar til at fortsætte.

Og kommunalbestyrelsen havde sagt ja til et arrangement hver 14. dag – fra september til april.
I løbet af foråret 1967 var der i alt 10 koncertaftener i Brøndby-Poppen. Som regel med 3-5 bands pr. aften, heriblandt 1 eller 2 store navne.

Fra Danmark kom Peter Belli, Hitmakers, Sir Henry and His Butlers. Fra Sverige bl.a. Tages – et meget populært boyband. Og så var der de engelske bands:  Small Faces, The Move, The Symbols og ikke mindst Yardbirds.

På billederne er det Jimmi Page fra The Yardbirds.
Her er The Small Faces. Man kan tydeligt se gymnastikbommen bag orkesteret.

Endelig var der naturligvis de lokale bands fra Brøndby: Eskimoerne, Peek-a-Boo fra Brøndby Strand, Differents, Naboerne og R&B Section.

Foråret sluttede senere end planlagt. Der kom simpelthen et alt for godt tilbud i maj om to superpopulære navne fra England: The Move og Small Faces. Der kom et billede af de to bands sammen i Brøndby i det engelske musikblad New Musical Express – så stort var det. Billetprisen måtte forhøjes til 15 kr.

De skulle begge være hovednavn, så på plakaten stod de med lige store bogstaver. Og der var panik blandt arrangørerne før koncerten, fordi Move ville smadre et par TV-apparater på scenen i protest mod at så mange sad klistret til skærmen. Billedrøret blev pillet ud på forhånd, for hvad kunne der ikke ske når det imploderede og sendte glassplinter ud i hallen. Provokationen fungerede – apparaterne blev smadret med økser.

Efter forårssæsonen havde Brøndby-poppen godt 2500 medlemmer og næsten 10.000 kr. i kassen. Da et af de formulerede formål med klubben var at støtte ungdomsarbejdet i Brøndbyerne, bevilgede man 2.500 kr. til en bordtennis-robot til Brøndbyernes Idrætsforening. Det var vist den eneste gang, der på den måde var penge til overs.
Brøndby Pop Club udgav naturligvis et medlemsblad, som brev sendt til alle medlemmer månedligt i sæsonen. Det var lavet ”hjemme ved køkkenbordet”, med skrivemaskine, overskrifter med overføringsbogstaver eller tegnet med tusch i en skabelon osv. Meget uformelt, og naturligvis også med eksperimenterende hippie-layout eller hvad man nu vil kalde det.

I februar bragte medlemsbladet noget så usædvanligt som et sportsdigt. Ganske vist ikke om fodbold, som jo interesserede flere af bestyrelsesmedlemmerne i Brøndby-poppen, men håndbold er jo også et boldspil. Og så var det naturligvis en begivenhed, at Danmark slog Sovjet i en landskamp. Medlemsbladet plankede digtet af Jørgen Leth fra Politiken, og det fortsætter på de næste 2 billeder.

Billedserien fortsætter her: del 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *