Foredrag om industrihistorien i Kirkebjerg og fremtidens boliger

Forslag til nye boliger i Kirkebjerg

Kom og hør om Hudecentralen, Chokoladetårnet og Nordens største duplikatorfabrik. Altsammen eksempler på industrihistorien i Brøndby, som tog fart i Kirkebjerg efter anden verdenskrig.

Kirkebjerg ligger syd for Glostrup Station og er et tidligere industriområde med mange spændende bygninger. Mange af dem er i dag enten bygget om eller revet ned. Endnu flere vil forsvinde, såfremt grundejernes planer om nyt boligbyggeri realiseres, og det skal vi også høre om.

Det foregår tirsdag den 12. november 2019 kl. 19-21 i salen i Kulturhuset Kilden i Brøndbyøster.

Museumsinspektør Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet fortæller om industrihistorien og viser billeder fra det forgangne Kirkebjerg. Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby Vagn Kjær-Hansen løfter sløret for de nye planer om boligbyggeri.

Vi hører også gerne små historier fra andre, som kender til det gamle Kirkebjerg.

Der serveres kaffe/the og kage for 20 kr. Deltagelse koster 25 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding til Forstadsmuseet på telefon 36 49 00 30 eller mail forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *