Film og fortællinger langs Kløverstierne i Brøndby Strand

Onsdag den 20. april kl. 19 har vi igen fået fat i Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet, som vil fortælle om Kløverstierne i Brøndby Strand. Det foregår i Kulturhuset Brønden, mødelokale 2.

Kløverstierne i Brøndby Strand er beboernes helt egne fortællinger om lige netop deres særlige sted eller deres særlige oplevelse i Brøndby Strand. Det er der kommet en række små film ud af, som man kan opleve på sin smartphone, når man følger Kløverstierne rundt i Brøndby Strand.

Filmene fortæller om alt lige fra Gammel Køge Landevej i 1930’erne til nutidens skaterbaner. Aftenens foredrag viser en række af disse små film inklusiv fortællinger om filmene fortalt af Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet.

Alle er velkomne.Smedien på Køgevej, som er med i en af filmene

Efter foredraget og filmene holder vi årets generalforsamling i Lokalhistorisk Forening for Brøndby Strand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *