Preben Nielsen fortæller om biografen i Brøndby Strand. Den lå i forsamlingshuset, hvor den store sal også kunne fungere som biografsal.
Her kan du høre Prebens korte fortælling om en sand kulturperle i Brøndby – Brøndby Strand Bio:
Kom og hør om livet under Besættelsen i Brøndby den 23/3 kl. 18 i Brønden
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne. En besættelse der varede i fem år, inden Danmark atter var frit og Anden Verdenskrig var slut.
Selv om Danmark sammenlignet med mange europæiske lande slap relativt uskadt igennem krigen, var hverdagen for de fleste stadig præget af knaphed, rationeringer, mørklægning, lange og kolde vintre – også i Brøndby. Og som i resten af Danmark udspillede der sig i besættelsesårene også en kamp på Vestegnen og i Brøndby.
På den ene side stod dem, der arbejdede sammen med tyskerne – og på den anden side dem, der kæmpede imod Besættelsesmagten. Denne kamp førte til mange dramatiske begivenheder som likvideringer, sabotage og clearingmord – også i Brøndby.
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby. Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Du kan blive medlem af Lokalhistorisk Forening for Brøndby for 50 kr. årligt for enkeltmedlemmer, 75 kr. for en familie. Send en email til webmaster@lfbr.dk
————————
Efter foredrag og debat afholder Lokalhistorisk Forening for Brøndby sin generalforsamling for medlemmerne.
To dejlige sensommeraftener mødtes 20 deltagere, som deltog i kirkevandring arrangeret af Hvidovre Lokalhistoriske Selskab og Lokalhistorisk Forening for Brøndby sammen med Forstadsmuseet, for at vandre fra Avedøre til Glostrup Kirke.
Vandringen var en gentagelse fra 2021, hvor det også var Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet, der ledede turen, bortset fra anden del, hvor Camilla Lynggaard Boysen fra Byhistorisk Hus i Glostrup overtog stafetten ved kommunegrænsen til Glostrup.
Frem til 1893 var Avedøre en del af Glostrup sogn, så derfor mødtes vi ved Avedøre gamle skole for at begynde vandringen mod Glostrup Kirke, som borgerne gjorde frem til slutningen af 1800-tallet, når de skulle deltage i kirkelige handlinger.
Brøndbyøster Kirke og Brøndbyvester Kirke lå tættere på, men som Lisbeth kunne fortælle, var der ingen af disse kirker, der ønskede at se Avedørebønderne i deres kirker, fordi de mente, de var ’røvere’.
I Avedøre landsby så og hørte vi både om Højgården, som havde skænket en ’fin stue’ til Nationalmuseet, sprøjtehuset ved Gadekæret, og købmand Bærentzen hus, hvor man langt op i tiden kunne blive betjent 24/7. Videre ad den gamle Køgevej, som gik sydfra gennem Avedøre over Avedøresletten mod Volden, som i slutningen af 1800- tallet blev bygget med hjælp blandt andet fra svenske ’voldbisser’.
Volden var en del af Københavns befæstning, som skulle sikre, at fjenden ikke kunne indtage hovedstaden. De mange arbejdere blev indkvarteret rundt om på gårdene i Avedøre og Brøndbyerne, hvor de satte deres præg både hvad piger, slåskampe og alkohol angik.
Volden blev en hindring for kirkegængerne, idet vejen blev længere, da man nu skulle til
Brøndbyøster for at kunne passere volden via en bro.
Denne gang kunne vi skyde genvej, idet der er blevet etableret en tunnel under den motorvej, der senere er kommet til. Vi fortsatte turen bag om Brøndby Stadion frem til Brøndbyvester Mølle, hvor første del sluttede.
Ugen efter mødtes vi igen ved møllen, hvor Lisbeth fortalte, hvorledes møllen fungerede både som bageri og ’traktørsted’ for arbejderne på volden og kirkegængerne, der havde lang vej at gå.
Avedørebønderne kunne fortsætte deres vej mod Glostrup Kirke lige ud, men vi måtte slå et slag bag om rådhuset, der er tegnet af Eske Kristensen, og fortsætte hen mod den gamle
bronzealderalder gravhøj, Gildhøj, som efter sigende endnu ikke er udgravet.
Langs den gamle Nordisk Kabel – og Trådfabriksgrund nåede vi frem til Tranemosegårdbebyggelsen fra 1950’erne, hvor vi stødte på endnu en kendt arkitekt, Thorvald Dreyer.
På det sidste stykke vej mod Glostrup fik vi fortællingen om, hvorfor en af vejene hedder Skolelodden, idet læreren fra Brøndbyvester Skole som en del af lønnen fik et lod her, hvor han kunne dyrke sine egne grønsager. Ved grænsen til Glostrup passerede vi Rosenåen, som blev lagt i rør i 1960’erne, da den bestemt ikke lugtede af roser. Her stod Camilla Lynggaard Boysen fra Byhistorisk Hus i Glostrup, som førte os videre op til jernbanen.
Det er i år 175 år siden jernbanen mellem Roskilde og København åbnede, så kirkegængerne kunne her ved banen få slukket tørsten ved ’Jernbanehotellet’, som blev nedlagt i forbindelse med Glostrup Centrets opførelse.
Øllet kunne være kommet fra det lokale bryghus, hvor den legendariske Axel Hansen var brygger og meget andet.
Så nåede kirkevandrerne frem til Glostrup Kirke, hvor kirketjeneren Carsten Høyer fortalte om kirken og sporene fra Avedørebønderne, som fra 1893 fik en kortere vej til kirke, idet Brøndbyøster Kirke fik pålagt at tage imod kirkegængerne fra Avedøre.
En dejlig tur, hvor fortid mødte nutid.
Louise Leth og Grethe Johansen
Hvis du gerne vil være medlem af foreningen kan du melde dig ind på vores tilmeldingsside.
Vores kontingent er på 50 kr. årligt for enkeltmedlemmer, 75 kr. for en husstand.
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev og få besked om vores aktiviteter:
Af Møllelauget og Lisbeth Hollensen, Forstadsmuseet
En mølle var en nødvendighed i tidligere tiders bondesamfund. Nogle havde deres egen mølle på gården, ofte i form af en hestetrukken kværn. Vestegnen havde ikke mange møller – måske fordi de fleste solgte kornet i København, hvor der stod en lang række møller på især voldene rundt om hovedstaden. I 1721 blev der givet bevilling til at oprette en mølle ved Herstedøster. Denne mølle blev senere til Røde Vejrmølle, der senere blev flyttet til Roskildevej mellem Glostrup og Albertslund. Hertil kørte Brøndbyvester-bønderne med korn, og kunne passende få sig en forfriskning på kroen overfor, mens de ventede på at få det malede korn med hjem.
I 1888 fik de kortere vej, for da grundlagde Thomas Nielsen Brøndbyvester Mølle ved vejkrydset mellem vejen til Brøndbyøster og vejen fra Glostrup til Avedøre. Grunden på ½ tønde land, hvor møllen ligger, købte Thomas Nielsen i 1886 af Gildhøjgård for 1.000 kr. kontant.
Oprettelsen af en mølle netop på dette sted har muligvis sin forklaring i, at der i disse år var mange folk beskæftiget ved anlægget af Vestvolden. Bygningsarbejderne var indkvarteret dels i lejre langs voldanlægget, dels på gårdene i landsbyerne rundt omkring. Der var mange munde at mætte, og de aftog sikkert en god del af møllerivirksomhedens produkter, der både omfattede det malede korn, men også brød fra det tilhørende bageri.
En anden mølle, som også lå i Brøndby, var Ludvigshåbs Mølle, der lå ved Roskildevej, hvor Brøndby Nord ligger i dag. Den blev bygget i 1830’erne som papirmølle, men blev senere lavet om til kornmølle med tilhørende bageri.
I modsætning til Brøndbyvester Mølle fik Ludvigshåb Mølle imidlertid problemer med Vestvolden, da møllen lå øst for volden, og volden derfor lå og spærrede for vinden fra vest. Så meget at mølleren endte med at klage over Vestvolden i 1890!
Brøndbyvester Mølle var en såkaldt gallerihollænder, dvs. en mølle med en træplatform – en omgang – hele vejen rundt, hvor mølleren kunne indstille vingerne. Møllen kunne ikke automatisk stille sig efter vinden, men måtte ”krøjes” med håndkraft. På møllevingerne kunne der monteres sejl, og også til dette arbejde var galleriet nødvendigt. Der var ingen vognport i møllens ottekantede fundament, så kornsækkene måtte læsses af og på udenfor.
I møllen var der sidst i 1800-tallet også et bageri, så kornet på stedet kunne bruges til fremstilling af brød. Så slap man for at transportere det videre. Møllen med bageri og alt inventar og en mindre besætning blev i 1894 købt af gårdejer Villum Villumsen for 14.000 kr.
En overgang var der også et lille udskænkningssted i forbindelse med møllen, så bønderne kunne få sig en ”møllerdram”, når de kom med kornet. Efter et par andre kortvarige ejere solgtes møllen i 1908 til Nicolai O. Nielsen, som drev den frem til 1943. Fra 1930’erne blev møllen forsynet med en motor, så man ikke var afhængig af vinden.
I 1944 købte købmand Holger Nielsen i Brøndbyvester møllen. Han havde i forvejen købmanden i Brøndbyvester, og kunne dermed selv forsyne sine kunder med foder. Landbruget var imidlertid i tilbagegang i Brøndbyerne, og Holger Nielsen så sig om efter andre indtægtsmuligheder. Det blev til en blikkenslagervirksomhed, der blev indrettet i møllens bygninger, og fra 1950 ophørte mølleriet, og den gamle mølle tjente nu kun som vartegn for firmaet. Blikkenslagerfirmaet fik navnet “Brøndbyvester Mølle”.
Møllen led stor skade under en orkan i 1967, og to år senere flyttede blikkenslagerfirmaet til anden adresse, og Brøndby Kommune overtog møllen. Der var mange ideer til, hvad møllens fremtidige funktion kunne være. Man var langt fremme med at indrette cafeteria på stedet ligesom fritidshjem og lokalmuseum var oppe og vende, men i 1971 blev møllerhuset indrettet som værested for ældre, mens Brøndbyvester Møllelaug og Melormene i dag sørger for at holde liv i den gamle mølle.
Kommunen afholder vielser i møllen på særlige datoer som fx 6/6-2006 eller 20/10-2010. Når en borger i Brøndby fylder 100 år, kører møllens vinger 100 omgange som en særlig hilsen til fødselaren.
Møllelauget og melormene kan du læse om på Møllens hjemmeside
Her kan du også læse lidt om møllens nylige renovering.